Teknologien i Serie 600 er fra 1980’erne, og nøglen kendes på det trapezformede nøglehoved. Det er en yderst anvendt nøgle i Danmark, som der findes rigtig mange eksemplarer af. Serie 600 er en del sikrere end den tidligere Serie 500, hvis teknologi allerede blev lanceret i 1930’erne. Serie 600 er sikrere blandt andet fordi cylinderen er boresikret, hvilket vil sige, at låsen ikke kan bores op. Dog er teknologien ikke længere tidssvarende, da låseteknologien er blevet meget bedre siden da, og man anbefaler dermed heller ikke Serie 600 til aflåsning af yderdøre.
Produktinformation om Serie 600
- Cylinder med 6 stifter
- Opfylder DS/EN 1300
- Nøglerne kan frit kopieres
- Boresikring
Erstat evt. yderdøre med et nyere system
Hos Byens Låseservice anbefaler vi, at man udskifter Serie 600 fra Ruko med et nyere system, såsom Triton 501 eller Serie 1200 for en højere sikkerhed. Teknologien inden for låsesystemer har udviklet sig meget siden 1980’erne, hvilket gør, at vi i dag kan sikre yderdørene meget bedre mod opdirkning, bankenøgler og andre forsøg på indbrud.
Lad os guide dig til et sikkert hjem
Hos Byens Låseservice, der har butik i Holbæk og Frederikssund og afdelinger flere steder på Nordsjælland, anbefaler vi ikke 600 til aflåsning af din bolig, men låsesystemet kan fint benyttes til andre ting. Du kan fx benytte Serie 600 til aflåsning ad indvendige døre, skure, skabe eller lignende, hvor sikkerheden ikke behøver være i top. Kontakt os gerne på 70 26 80 02 eller post@byens-laase.dk eller besøg os, hvis du vil vide mere - vi kører også gerne ud til kunder i Odsherred og resten af Vestsjælland.